Så er vi kommet til indendøres sæson. Mød os på tirsdage i slæjd lokalet på Lindbjerg skolen.

Kontaktpersoner

Bo Søndergaard Tlf.: 23 49 46 27



tirsdag den 1. september 2015

DM 2015 Borholm

Indsendt af Christian Krogsgaard

Disse 3 modeller indbragte mig 3 medaljer ved året danmarksmesterskaber i modelbådssejlads,
som blev afviklet i Zarhtmannssøen i Rønne, Bornholm.
59 forskellige modelbåde fordelt i 7 klasser, dystede om medaljerne, og det blev kun aktuelt med omsejlads i
2 klasser pga point lighed, for at kunne kåre en vinder.
Den 135 cm lange Sea Eagle slæbebåd, deltog i klassen for modeller bygget efter tegning og med byggebedømmelse....
Der var kun 4 modeller i denne klasse, og i år sejlede den sig til en ret sikker guldmedalje.

For klassen med modeller der kan/har kunnet købes som byggesæt, var konkurrencen mere hård, da der var 14 deltagere. Jeg deltog med slæbebåden Fairplay V som er 74,5 cm lang.
Vi var 2 der hver havde en fejlfri gennemsejling og en enkelt fejl i næste sejlads. Vi skulle derfor ud i en omsejlads for at finde en vinder.
Det blev afgjort ved at sejle banen rundt, blot omvendt den normale rute. Jeg lagde ud med at sejle fejlfrit med max point 100. Så skulle den regerende danmarksmester prøve at gøre kunsten efter,
men lavede "kun" en score på 93 point.
Dermed kom jeg også øverst på skamlen i denne klasse.

African Queen deltog i klassen hvor bådene drives frem med dampmaskine, og der var vi kun 4 deltagere i år.
Jeg førte klassen efter de første 2 sejladser om lørdagen, men søndagens sejlads var jeg bestemt ikke tilfreds med, så derfor dumpede den sammenlagt ned på sølvpladsen.

Endelig deltog jeg i en klasse for ting og sager som ikke ligner en båd, så jeg stillede op med min fjernstyrede and med ællinger. Den sejlede faktisk utrolig godt - næsten bedre end bådene, men da der ikke var andre der stillede op i klassen, gav det ikke medalje.
Så indtil videre blev dette DM mit bedste - de foregående 3 stævner indbragte "kun" sølv og bronze medaljer..